Alsidige kvinder, slutter altid deres arrangementer af med denne sang
Dit sind flyver altid så viden omkring,
det er, som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord
og ser ikke skønheden, hvor du bor.
Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.
Gå ind i din stue, om end den er trang
og hør, hvor den nynner en stille sang.
Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær,
du ved bare ikke, hvad de er værd.
Den lykke, du søger bag blånende fjeld,
den har du måske altid ejet selv.
Hold op med at jage i hvileløs ring
og lær blot at elske de nære ting
Nyeste kommentarer
18.06 | 10:51
Så gjorde I det igen, lækker mad og en rigtig hyggelig aften tak for det ...
20.06 | 10:28
Tak til bestyrelse og deres MÆND for noget lækkert mad og en hygge...
22.06 | 11:22
Tusinde tak til bestyrelsen og deres mænd, for et meget fint arrangement til g...
19.03 | 15:33
Tusind tak for et fint og hyggeligt arrangement på Niløse skole i går...